Selvmodsigende DF

Tirsdag blev Ny Alliances forslag om at tillade dobbelt statsborgerskab diskuteret i Folketinget. Vanen tro tilføjede DF-politikerne debatten et (ufrivilligt) komisk islæt. Blandt andet mente Søren Krarup, at udedanskerne på ingen måde var ambassadører for Danmark, da de ikke var ansat til jobbet. Pudsigt, når man tænker på hvor travlt DF har med at gøre tilfældige personer her i landet til ambassadører for samtlige af verdens muslimer.

Endvidere mente Krarup, at udedanskerne ikke en gang var danske mere, idet de havde valgt et andet land frem for Danmark. De er blevet til argentinere, amerikanere osv. Kunne man forestille sig, at DF havde samme holdning til indvandrere i Danmark og anså dem for straks-integrerede - og dermed danske?

5 svar to “Selvmodsigende DF”

  1. ancap4good siger:

    At Krarup er latterligt selvmodsigende er vel at forvente. Det mest latterlige ved Krarups argumentation er dog, at ønsket om dobbeltstatsborgerskab som danskere i udlandet gerne vil have mulighed for, er jo at de vil blive ved med at være danskere, men diskriminieres i forhold til de indfødte i de lande, hvor de arbejder fordi de ikke har statsborgerskab der.

    Måske han vil have indført kongebrev igen for danskere der rejser til udlandet i løbet af deres erhvervskarriere, hvem ved!!!

    Egentligt tror jeg blot Krarup er imod, fordi det vil være noget nyt, og så er status qou jo vel at foretrække i hans mordernitetsforskrækkede sind.

  2. Amila Jašarević siger:

    Hahahaha humor XD

  3. Kimpo siger:

    Nu er der ikke ret mange, og slet ikke blandt hans modstandere, som kan og vil citere Krarup korrekt. Hans sprog er en smule gammeldags (dejligt!) og hans tankegang for begavet til at blive fattet af pøbelen, så du er ikke alene, Amila.

    @ancapforgood:
    Der er pokker til forskel på, om man er et smut til udlandet, eller har bosat sig der med sin familie.

    Islam og muslimer ER forøvrigt et særligt problem, hvilket I jo godt selv kan se. Det er komisk som folk går rundt om den varmme grød, bpåde danske og muslimske debattører.

  4. Amila Jašarević siger:

    @Kimpo: Nu siger du noget grimt om “pøblen”, men har DF ikke proklameret sig som pøblens parti? De hader jo “eliten” som pesten, og alle er elite, bare de kan et femstavelsesord…. De bryster sig jo af at tale “folkets sprog” osv., og akademikere er i deres verdensbillede noget af det værste (selv om flere i partitoppen har en universitetsgrad).
    P.S. Jeg sad i Folketinget på tilskuerpladserne, da han sagde dette. Han borede virkelig i det, understregede det adskillige gange. Hvad hørte du ham sige da?

  5. Kimpo siger:

    Jeg er ikke DF. Men jeg deler deres had til den del af eliten som pisser på folkets problemer og spiller frelste med underklassens velfærd som indsats. Det er sådan cirka både hensynsløst og hyklerisk.

    Jeg er i øvrigt ofte mere enig med Krarup end med DF som sådan. Det var dig selv som vendte bøtten om. Det er jo slet ikke givet at muslimske indvandrere opfører sig ligesom danske udvandrere. Faktisk skriver Jane Åmund netop på det seneste om hvor anderledes det foregår i Argentina end herhjemme, så vidt jeg husker.

Leave a Reply

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.