Symbolforskrækkelse: dommere med tørklæder

De jurastuderende er ifølge Nyhedsavisen ikke i tvivl – selvfølgelig skal en dommer kunne bære tørklæde. ”Tørklædet symboliserer jo ikke andet, end at man er muslim. Det har absolut intet at gøre med ens faglige kompetence”, siger Jacqueline Mwenesani. Ifølge Michael Sjöberg, landsdommer og næstformand for Dommerforeningen, er det dog ikke det, det handler om. ”Om en tiltalt sidder over for en dommer, der er kristen, muslim eller ateist er underordnet. Det handler om, hvad den tiltalte kan se,” siger han til Nyhedsavisen.

DF er tilsyneladende enige. For dem er andre menneskers beklædning et spørgsmål om Danmarks eksistens, som man kan se i deres annonce med en dommer i niqab (på trods af at de går så meget op i tøj, kan de underligt nok ikke se forskel på niqab og tørklæde). Nederst i annoncen skriver de ”Gi’ os Danmark tilbage”, så vi ikke skal være i tvivl om, at Danmark er blevet overtaget af kvinder, der er ”indhyllet i tyranniets slør”. De kvinder, som ifølge DF er nogle af de mest undertrykte mennesker i hele verden og ingen fri vilje ejer, er altså magtfulde nok til at tage kontrollen over dette land. Imponerende.

I annonceteksten sætter DF lighedstegn mellem hovedtørklæde (niqab?) og islamisme, tyranni og ”troens dominans over både mand og kvinde, muslimer og ikke-muslimer”. Jeg har endnu ikke forstået, hvordan hovedtørklædet skulle kunne handle om nogen som helst andre end den kvinde, der går med det, så den med tørklædet som ”troens dominans over ikke-muslimer” efterlader mig som ét stort spørgsmålstegn. Men altså: også DF er kun optaget af det ydre. Ligesom små børn, der ser et modermærke for første gang kan de slet ikke se andet. Tørklæderne (som de tror er niqab) skal væk, så facaden er ensformig. Konformitet über alles.

Det er ikke første gang, vi kan se denne facade-besættelse. For eksempel i historien om politibetjenten, der havde sagt “perker” og “abekat” om en borger og denne havde hørt det fordi betjenten ikke havde lagt telefonrøret ordentligt på. Det havde ingen nævneværdige konsekvenser for betjenten, fordi det ikke havde været meningen, at den mistænkte skulle høre ham. Racismen er åbenbart ligegyldig, så længe den er skjult. Det samme budskab gav Sø- og Handelsretten i ”hættemåge-historien”. Her var en Coop-medarbejder blevet bortvist for at have kaldt en kollega for ”hættemåge” på grund af hendes tørklæde. Retten kendte bortvisningen for uretmæssig med den begrundelse, at ”medarbejderen ikke brugte udtrykket direkte over for kollegaen.” At medarbejderen havde spredt islamofobi på arbejdspladsen var altså helt i orden. Man skal bare sørge for at gøre det bag offerets ryg, så er det fint. Facaden er intakt.

Så når det i en domstol ligeledes kun handler om, hvad man kan se, vil det så sige, at det er i orden, at en dommer er fan af DF og derfor dømmer alle uden dansk statsborgerskab til udvisning – så længe man bare ikke ved, at det er derfor? Vi skal nok ikke forvente at se DF tage et sådant problem op. Det handler nemlig ikke om facade, men om substans.