DF tabte kampen mod ytringsfriheden

Søren Espersen (DF) forsøgte at få indført et forbud mod, at folkevalgte politikere, der bærer tørklæde, taler fra Folketingets talerstol. Præsidiet valgte dog ikke at opfylde hans ønske. Pia Kjærsgaard kaldte i dagens udgave af Aftenshowet denne dag “meget trist”. Tilsyneladende havde også hun håbet på at kunne begrænse visse folkevalgte politikeres ytringsfrihed og ret til at repræsentere deres vælgere.

Der er intet nyt i DF’s kamp mod ytringsfriheden. Nogle gange kammer de over i ufrivillig komik, som når Søren Krarup tager kampen op mod den grønne farve, som han mener er islams farve. Andre gange er der anstrøg af trusler, som da Pia K. sagde, hun ville “smide Asmaa Abdol-Hamid ud” af Folketingssalen, hvis hun indledte sine indlæg med “I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige”. Vi kender også til alle historierne om ytringsfriheden indenfor DF - hvem husker ikke Louise Frevert og andre ekskluderede medlemmer, der blev smidt ud fordi de havde ytret sig på en måde, der ikke var godkendt af partitoppen.

Det paradoksale er selvfølgelig, at DF promoverer sig selv som forkæmpere for ytringsfriheden, som man kunne se på deres fine plakater under valgkampen. Men teori er et, praksis noget andet. Og i praksis har det vist sig, at der i DF’s udgave af ytringsfrihed ikke er plads til ytringer, DF ikke bryder sig om.

Alle er lige, men nogle er mere lige end andre.

3 svar to “DF tabte kampen mod ytringsfriheden”

  1. mogmich siger:

    Den med den grønne farve er ret sjov, manden må jo være fobiker i rent klinisk forstand!

    Sådan set skulle man jo tro, han også havde et problem med det danske flags farver - rødt er jo helt klart et symbol på kommunismen, og dermed Stalins forbrydelser…

  2. Amila Jašarević siger:

    @mogmich: HAHAHA det havde jeg slet ikke tænkt på, du har ret XD Der er også et sjovt indlæg om det på Hjernevasken: http://hjernevasken.smartlog.dk/hvor-hysterisk-kan-man-blive–post133565
    Jeg har i dagens metroxpress et læserbrev om det, som du kan læse under “Mine tekster i pressen” :)

  3. larsja siger:

    Hej Amila
    Hvis der er en parti som har stille forslag om begrænsning af ytringsfriheden er det netop DF - denne frihed skal kun gælde den som har DF sympati..
    Jeg har skrevet et indlæg om det på min urbanblog:

    http://larsjakobsen.urbanblog.dk/2008/03/17/berufverbot-selvcensur-og-dansk-folkeparti/ :-)
    Lars

Leave a Reply

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.