Ni ud af ti børn, som Københavns kommune tvangsfjerner fra forældrene er fra etniske minoriteter. Socialborgmester Mikkel Warming (EL) ville gerne have, at der blev gjort mere for at forebygge, men budgetterne er for stramme til det.
Det samme er budgetterne for mange af minoritetsfamilierne. I en rapport fra november 2007 oplyser Amnesty International, at 94 % af modtagerne af den såkaldte starthjælp er personer med en anden etnisk baggrund end dansk. Mange af dem er flygtninge og plaget af krigstraumer, og har desuden ikke været i landet længe nok til at lære dansk. Derfor har de forståeligt nok svært ved at finde et job, men i stedet for at hjælpe dem på vej og give dem en god start på integrationsprocessen, sætter man dem på en nedsat kontanthjælpsydelse (på newspeak: starthjælp), og sørger dermed for, at de bliver på udkanten af samfundet. En far til tre børn udtaler i rapporten “Vi prøver at være hjemme det meste af tiden, for vi bruger mindre penge, når vi er hjemme.”. Når man lever af et beløb, der er under EUs fattigdomsgrænse, er forældrenes primære bekymring at skaffe mad på bordet. I nogle familier går man ifølge rapporten ligefrem sulten i seng. Så er der nok ikke det store overskud til at hjælpe børnene med lektier.
Hvad artiklen i Politiken ikke siger noget om er, at hvis barnet, der tvangsfjernes, har opholdstilladelse på baggrund af en familiesammenføring med et eller begge forældre, mister han eller hun sin opholdstilladelse og kan derfor udvises ud af Danmark - alene. En sådan opholdstilladelse er nemlig betinget af, at man bor på samme adresse som den, man er familiesammenført med. Reglen går i øvrigt også ud over voldsramte kvinder, der forlader deres mænd, og personer, hvis ægtefælle dør.
Samtidig rapporteres det, at flere tvangsfjernede asylbørn er blevet udvist ud af landet sammen med deres forældre, som myndighederne altså vurderer til at være ude af stand til at tage sig af dem. Hvordan det mon påvirker børnene at opleve så voldsomme skift? Hvad hvis de har været i pleje i længere tid og har glemt deres modersmål? Det er næppe hensynet til barnet, der vægtes højest her.
Mistænkeliggørelsen af flygtninge gennemsyrer selv de institutioner, hvis opgave det er at hjælpe dem. Således understreger centerleder i Røde Kors, Jørgen Chemnitz nederst i artiklen, at “tvangsfjernelser naturligvis ikke skal være asylfamiliers adgangsbillet til opholdstilladelse i Danmark.” Adgangsbillet. Kynismen kender ingen grænser.
