Unges vold: motiver og ansvar

På forsiden af gårsdagens metroXpress kunne man finde en artikel med overskriften “Helt unge bag grov vold”. Artiklen handler om manglende ressourcer til forebyggelsesarbejde blandt helt unge mennesker. I en faktaboks står der:

“Tre unge er fængslet for at have dræbt et 16-årigt avisbud helt umotiveret. Yngste fængslede er 15 år.”

Helt umotiveret?? Ifølge vidner råbte overfaldsmændene “Hvad glor du på, perkersvin?” til den 16-årige dreng, som de derefter slog så voldsomt, at han døde af det. Siger det ikke noget om motivet? Overfaldet var helt uprovokeret, ja. Men umotiveret?

En anden ting, der undrer mig er de forskellige udmeldinger, der er kommet fra Venstre i forbindelse med unges vold.

Under optøjerne på Nørrebro (og andre steder i landet), var Fogh på TV for at sige “Nu må man stoppe den der sang om, at det er samfundets skyld.” og “Forældrene må tage et ansvar.” Fint nok, bortset fra, at studieværten Johannes Langkilde egentlig bare spurgte, hvad Fogh havde tænkt sig at gøre ved den aktuelle situation.

I forbindelse med mordet på den 16-årige dreng mente Søren Pind (V) dog, at kommunen havde “sin store del af ansvaret for det tragiske overfald”. Videre siger han:

“Det udspringer i København, og kommunen sender et overordnet signal til de unge om ”tag jer selv til rette”.”

Hvor er forskellen?

2 svar to “Unges vold: motiver og ansvar”

  1. Gülay Kocbay siger:

    ja, hvor er forskellen.

    Jeg savner også lidt at politikerne ikke har markeret sig i denne sag, der har været en stor tavshed eller er det bare mig, der har overset noget….?

  2. snetiger siger:

    http://snetiger.wordpress.com/2008/03/27/lys-i-jeres-vinduer/

    Tænd lys i jeres vinduer. Spread the word.

Leave a Reply

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.